december 2, 2021

En sludder for en sladder

Husk at prioritere dine sociale relationer


Vi mennesker er født sociale, og vi har i den grad brug for at tilhøre et fællesskab, hvor vi mærker at vi er værdsat og hvor det at vi eksisterer rent faktisk betyder noget. I de senere år har forskningen kunne afsløre, at et sundt liv er mere end blot at motionere, spise sundt og sove godt. Faktisk skal de sociale relationer kobles på, førend man kan tale om at man er et sundt menneske i krop og sjæl, og det er spændende ny viden. Selvfølgelig er der forskel på hvor sociale vi er i vores personlighed, du har sikkert hørt om den ekstroverte type og den introverte type, der er hinandens modsætninger, og hvor man hver især trives bedst i henholdsvis ydre aktiviteter og indre aktiviteter. Men essensen er at vi alle sammen har brug for at være en del af et fællesskab, og så er det forskelligt, hvor social man ønsker at være.